Lidt nyt
 

Lidt nyt

| Posted in Ikke kategoriseret

Hyggelig intimkoncert på Kulturcafe Ludvig. Foto Axel Lumholt.

Som opfølgning på vores udgivelse af albummet, tager vi igen rundt til de danske radioer i slutningen af januar 2013, hvor vi vil præsentere dem for lidt andet end titelmelodien, nu hvor vi jo har fået lov at vise, at vi har noget at byde på. Sidste radiotour vi lavede i oktober/november var super hyggelig og vi blev inviteret til at kigge forbi igen, hvilket vi helt bestemt vil gøre. Og denne gang vil vi sandsynligvis tage alle vores skønne piger med og optræde live i de forskellige studier på de steder, hvor det er muligt 🙂

Vi har siden udgivelsen spillet en række super gode intimkoncerter, som jo er vores store fornøjelse, hvor vi samtidig har præsenteret nogle nye sange. Sangene viste sig at være særdeles bæredygtige, så vi er på vej i studiet igen og i kan glæde jer til en ny single i maj 2013, der bliver forløber til vores næste album.

Og så kan i glæde jer til en dejlig artikel i Familie Journalen den 7. januar 2013, hvor der iøvrigt vil dukke en skøn og hyggelig familie-sofa-video op, med en stueversion af sangen “I Hope”.

Bestil dit eksemplar af vores nuværende album, hvis du ikke allerede har gjort det – Et album med mange skønne detaljer og varme nærværende tekster, der handler om mennesker.

Bestil album her


©2026. All Rights Reserved.
Powered by WordPress. Theme by Phoenix Web Solutions