Så er Straw klar igen !!!
Straw varsler med deres nye single ’Hot Sunny Day’ omsider sommerens komme.
Release sker på selveste Sankt Hans Dag den 24. Juni, når heksen er sendt sydpå og vi her hjemme kan se frem til en sommer med masser af varme solrige dage.
Straw udgav oktober sidste år deres 1. album ’How Lucky I am’, og er nu snart klar med deres 2. album, som er sat til release 16. September. Inden da får vi så muligheden for at lytte til deres nye single ’Hot Sunny Day’, som er en catchy, lidt blues agtig sag fornemt sunget af Henriette Fabricius og med knivskarpt guitar spil af Jens Runge. Hot Sunny Day er ligesom resten af albummet produceret og mixet af Thomas Brekling.
Straw er noget så unikt som et musikalsk familie foretagende og indbegrebet af ”Good Clean Family Entertainment”. Med iørefaldende sange, fremført på smukkeste vis af den suveræne sangerinde Henriette Fabricius og med de smukke døtre Denise, Sally og Nellie på kor, samt deres velspillende far Carsten på guitar, rammer Straw plet med deres helt egen musikalske blanding af country og pop musik. Referencerne og forbillederne strækker sig i sagens natur over en længere periode fra tidlig Rickie Lee Jones og Eagles til dagens nye country/pop stjerner som Taylor Swift og Ellie Goulding.
Singlen ’Hot Sunny Day’ har release 24.Juni.










