En anmeldelse fra ChartBase :-)
 

En anmeldelse fra ChartBase :-)

| Posted in Ikke kategoriseret

En anmeldelse fra Chartbase Hittip.

Straw “It´s Cold Outside” Country/blues – Rate: 9 – Weltklasse

Chartbase.dk siger: Top-10
Vancairo Fre. 26. oktober 2012.

Det danske famileband Straw hitter p.t. på ChartBase Top-100 med den forrygende “How Lucky I Am” der har været helt oppe som Nr 15. indtil videre.
Også vores CB CountryChart har fået et sjældent dansk besøg af hittet.
“It’s Cold Outside” hedder det nye nummer, hvor der er skruet en anelse mere op for CountryFolk-knappen, men stadigvæk er et skønt Pop-nummer.
Det mangler nok lidt det “store hitpotentiale” som førnævnte hit, men mindre kan også gøre det.
For Straw-kvintetten bliver altså ved med at servere god musik for os og det med en sound der gør dem godt unikke herhjemme i lille Danmark.
De har denne fede sound, gode numre, laver pæne videoer og har fremfor alt nogle utroligt gode vocaler.
På udspillet her er det mest Henriette Lykke’s sang talent vi får lov at nyde, mens de tre døtre er lidt mere i baggrunden og Carsten Fabricius styer den musikalske side.
Straw er pænt på vej frem herhjemme, men jeg tror faktisk at havde de fem været bosat i det amerikanske eller irske – ja så var de sikkert megastjerner nu!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

©2026. All Rights Reserved.
Powered by WordPress. Theme by Phoenix Web Solutions